Hvilke forbrændingsbiprodukter vil polymere flammehæmmere producere ved høje temperaturer?

Polymer flammehæmmere kan producere forskellige forbrændingsbiprodukter ved høje temperaturer afhængigt af deres kemiske sammensætning. Her er nogle eksempler på forbrændingsbiprodukter fra forskellige typer flammehæmmere:

Halogenerede flammehæmmere (f.eks. brom- eller klorbaserede):
Når halogenerede flammehæmmere nedbrydes ved høje temperaturer, kan de producere hydrogenhalogenider (såsom HBr eller HCl), som er sure gasser, der kan bidrage til dannelsen af ​​skadelige og ætsende stoffer som halonsyrer, når de kommer i kontakt med atmosfærisk fugt.

Fosforbaserede flammehæmmere:
Fosforholdige flammehæmmere kan producere phosphorsyre (H3PO4) og polyphosphorsyre, når de nedbrydes. Disse kan danne et beskyttende kullag, der hjælper med at isolere materialet nedenunder fra varmekilden.

Uorganiske hydroxider (f.eks. aluminiumhydroxid, magnesiumhydroxid):
Uorganiske hydroxider som aluminiumhydroxid (ATH) og magnesiumhydroxid (MDH) nedbrydes endotermisk for at frigive vanddamp (H2O) og danne stabile metaloxider (Al2O3, MgO). Denne proces kan hjælpe med at afkøle materialet og reducere frigivelsen af ​​brændbare flygtige stoffer.

Siliciumbaserede flammehæmmere:
Siliciumforbindelser, som en nyere klasse af flammehæmmere, kan producere siliciumoxid (SiO2) og andre silikatmaterialer, når de nedbrydes. Disse forbindelser anses generelt for at være mindre skadelige og kan bidrage til dannelsen af ​​et beskyttende kullag.

Nitrogenbaserede flammehæmmere:
Nitrogenholdige flammehæmmere kan producere ikke-brændbare gasser som ammoniak (NH3) og nitrogen (N2), som kan fungere som et gasformigt fortyndingsmiddel for at reducere koncentrationen af ​​oxygen og brandfarlige gasser.

Bor-baserede flammehæmmere:
Borforbindelser kan danne et glasagtigt beskyttende lag, der fungerer som en barriere for varme og ilt. Nedbrydningen af ​​borater kan også føre til produktion af boroxid (B2O3), som kan bidrage til forkulningsdannelsen.

Det er vigtigt at bemærke, at de specifikke biprodukter kan variere afhængigt af den nøjagtige kemiske sammensætning af flammehæmmeren, tilstedeværelsen af ​​andre additiver eller polymerer og forbrændingsbetingelserne. Mens nogle flammehæmmere er ved at blive udfaset på grund af miljø- eller sundhedsmæssige bekymringer, er der desuden igangværende forskning i at udvikle sikrere og mere effektive alternativer.